Data
- Date:
- 23-04-1998
- Country:
- Denmark
- Number:
- B-3691-97
- Court:
- O.L.K.(Eastern High Court)
- Parties:
- Elinette Konfektion Trading ApS v. Elodie S.A. Les Mariées d'Elodie
Keywords
RESERVATION UNDER ART. 92 CISG REGARDING PART II ON FORMATION OF CONTRACT - NOT APPLICABLE WHEN THE CONFLICT OF LAW RULES LEAD TO THE APPLICATION OF THE LAW OF ANOTHER STATE WHICH RATIFIED CISG WITH NO RESERVATION
Abstract
A Danish seller delivered goods to a French buyer under a letter of confirmation in English language. The buyer refused to tale delivery of the goods and did not pay the price. The buyer sued the seller claiming for payment of the price. The court of first instance rejected the claim on the ground that no contract had been concluded between the parties.
The appellate court addressed the question of whether CISG was applicable to the matter of conclusion of a contract, since Denmark declared under Art. 92 CISG that its is not bound by Part II of CISG relating to the formation of the contract. The court held that this reservation does not apply, with the consequence that the court must apply also Part II of CISG on Formation of Contract, when the conflict of law rules lead to the application of the law of State (in this case France) which ratified CISG with no reservation.
Fulltext
[…]
Odense Rets 9. afdelings dom af 25. november 1997.
Denne dom angar kun spørgsmålet, om der er værneting her i landet.
Under sagen, der er indleveret til Sø-og Handelsretten den 1. juli 1996 og af denne henvist her til retten, har sagsøger,påstået sagsøgte dømt til at betale 23.811,20 FRF med nærmere angivne renter. Beløbet angives at skyldes i anledning af vareleverancer i begyndelsen af 1996.
Stævningen er forkyndt for sagsøgte gennem de franske myndigheder, og sagsøgte har under sagen været repræsenteret af advokat, der har påstået afvisning.
Der er fremlagt en ordreseddel udfyldt med håndskrift den 25. september 1995 af sagsøgers agent i Frankrig, M. Pougeard, og en erklæring af 25. september 1997 fra agenten gående ud på, at han den 25. september 1995 besøgte Madame Bernard i hendes butik Elodie, rue Chaudrier 16, La Rochelle, og at Mme Bernard afgav den ordre, der er angivet på ordresedlen. Der er desuden fremlagt en ordrebekræftelse af 2. oktober 1995 fra sagsøger til sagsøgte samt forskellige fakturaer og en kreditnota. Ordrebekræftelsen, fakturaerne og kreditnotaen er på engelsk.
Der er afgivet vidneforklaring af sagsøgers direktor, Flemming Petersen. Vidnet her i hovedtræk forklaret: Sagsøger fremstiller damekonfektion. Sagsøgers agent tog kontakt til sagsøgte, som sagsøger ikke kendte i forvejen. Agenten skrev en ordre, hvorefter sagsøger sendte en ordrebekræftelse. Dette er normal procedure. I løbet af de første maneder i 1996 sendte sagsøger de bestilte varer med fakturaer. Sagsøgte reagerede ikke på ordrebekræftelsen og fakturaerne. Kort før 15. marts 1996 ringede agenten til sagsøger og sagde, at sagsøgte ville sende varerne tilbage, fordi sagsøgte var fornærmet over, at sagsøger efter sædvane havde krævet omgående betaling for en lille førsteforsendelse med rabat. Denne forsendelse var ikke med i ordren. Vidnet mener, at den blev returneret. Den 15. marts 1996 modtog sagsøger de sendte varer, som var omfattet af ordren, retur med luftpost. De var pakket sådan ind, at de nærmest var ødelagt. De var blot smidt i en lille papkasse, og der var huller i dem. Sagsøger måtte sælge dem som 2. sorteringsvarer til en opkøber. Sagsøger sendte desuagtet nogle varer til sagsøgte den 19. marts 1996, men de blev returneret uåbnet.
Sagsøgtes franske advokat, Philippe Schmitt, La Rochelle, her i et brev af 20. oktober 1997 til sagsøgtes danske advokat oplyst, at hen her forklaret sagen for sin klient, d.v.s. formentlig indehaveren af sagsøgte, Mme Bernard Huguette. Ifølge brevet forklarede hun: Hun havde besøg af en repræsentant for den danske fabrik, og repræsentanten viste hence nogle af sine artikler. Hun bestilte imidlertid ikke noget og underskrev ikke ordrebekræftelsen. Det er derfor, hun returnerede varerne, da hun modtog dem. Den franske advokat her i brevet videre anfort, at den danske fabrik ikke ken bevise, at sagsøgte bestilte noget, og at den ordreseddel, som synes at være grundlaget for stævningen, ma være udformet af repræsentanten pa eget initiativ.
Sagsøgers advokat her anført: Der er værneting her i landet efter EF-domskonventionens artikel 5, nr. 1, hvis betingelser er opfyldt. Advokaten her procederet nærmere herom og her herunder argumenteret for, at sagsøgers forretningsadresse skal anses som opfyldelsessted for sagsøgtes betalingsforpligtelse. Advokaten her videre anført, at der ikke ken lægges vægt pa brevet fra sagsogtes franske advokat, da det gar ud på andenhåndsoplysninger, som ikke er afgivet under strafansvar.
Sagsøgtes advokat her til stotte for afvisningspåstan den anfort: Tvisten angår sporgsmålet, om der i det hele taget er indgået en kobsaftale, hvilket sagsogte bestrider, og der kan derfor ikke være væmeting her i landet i medfor af EF-domskonventionens artikel 5, nr. 1. I øvrigt er der ingen dokumentation for, at sagsøgte har modtaget og forstået det materiale, som sagsøger hævder at have sendt til sagsøgte.
Rettens bemærkninger:
Retten tillægger ikke erklæringen fra sagsøgtes franske advokat nogen bevismæssig vægt, men betragter den blot som en oplysning om, hvad sagsøgtes indsigelser gar ud på.
EF-domskonventionens artikel 5. nr. 1, kan finde anvendelse, selvom sagsøgte bestrider, at der er indgået en aftale, jfr. EF-domstolens dom 38/81 i Effer-sagen. Dette må dog forudsætte, at der er rimelig sandsyolighed for, at der er indgået en aftale, og en sådan rimelig sandsynlighed ses ikke at foreligge. Det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at sagsøgte har bestilt de omhandlede varer, og denne bevisbyrde er langtfra 1øftet ved det fremkomne. Den fremlagte erklæring fra sagsøgers agent er således ikke tilstrækkeligt bevis. Det har heller ikke nogen bevismæssig betydning i den foreliggende sammenhæng, at sagsøgte ikke reagerede på ordrebekræftelsen, dels fordi en ordrebekræftelse til en adressat i Frankrig bør udfærdiges på fransk og ikke pa engelsk, medmindre der er sikkerhed for, at adressaten forstår engelsk, hvilket ikke er oplyst, dels fordi en forretningsdrivende ikke generelt kan have pligt til at reagere på en uvedkommende ordrebekræftelse, navnlig ikke i tilfælde, hvor der som i sagen ikke tidligere har været forretningsforbindelse mellem parterne.
Allerede som følge af det anforte er der ikke væmeting her i landet efter EF-domskonventionens artikel 5, nr. 1, hvorfor sagen afvises.
Østre Landsrets kendelse.
Odense Rets 9. afdelings dom af 25. november 1997 - - -, hvorved sagen er afvist, er i medfør af retsplejelovens § 248J stk. 2, jf. § 369, stk. 3, kæret af Elinette konfektion Trading ApS med påstand om, at sagen fremmes til fortsat behandling ved Retten i Odense.
Indkærede, Elodie S.A. Les Mariées d'Elodie, har påstået stadfæstelse.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgerølse.
Kæremålet harværet behandlet på skriftligt grundlag.
Kærende har i kæreskrifteme supplerende henvist d1, at der er væmeting for kærendes krav i Danmark, idet betingelseme herfor i EU-domskonventionens artikel 5, nr. l, er opfyldt. Kærende har i den forbindelse gjort gældende, at CISG's materielle regler skal anvendes ved bedømmelsen af betalingsstedet. Efter CISG artikel 57, stk. 1, er sælgers forretningssted betalingsstedet, hvorfor sagen med rette er anlagt ved Retten i Odense.
Kærende har endvidere henvist til, at De Europæiske Fællesskabers domstol i Effer-sagen har statueret, at artikel S. nr. 1, kan anvendes, selv om der er tvist mellem parteme om, hvorvidt det kontraktforhold, som sagsøgeren påberåber sig, er kommet til eksistens. Kærende har i den forbindelse henvist til, at der på baggrund af de fremlagte bilag og den i byretten afgivne forklaring er ført tilstrækkeligt bevis for, at de karakteristiske momenter for den pågældende kontrakt foreligger. Kærende har endelig henvist til, at det er normal procedure i branchen, at køber ikke underskriver hverken ordreseddel eller ordrebekræftelse.
Indkærede har i sit kæreskrift fastholdt, at der ikke mellem parteme er indgået nogen kobsaftale, hvorfor der ikke er kontaktsværneting eller værneting på andet grundlag i Danmark. Til støtte for anbringendet om, at der ikke er indgået nogen aftale, har indkærede bl.a. henvist til, at det i Frankrig er kutyrne, at ordresedler er skriftligt bekræftede af kober.
Landsretten skal udtale:
Efter EF-domskonventionens art. S. nr. 1, er det en forudsætning for at statuere værneting for sagsøgers krav ved Retten i Odense, at den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, skal opfyldes i denne retskreds. Den forpligtelse, som sagen drejer sig om, er betaling af købesum. Da De Forenede Nationers konvention af 11. april 198O om aftaler om internationale køb (CISG) forud for den omtvistede aftales indgåelse er ratificeret af såvel Danmark som Frankrig og er trådt i kraft i begge lande, må spørgsmålet om stedet for betalingsforpligtelsens opfyldelse afgøres efter denne konvention, jf. konventionens artikel 1, nr. 1, litra a). I medfør af konventionens artikel 57. stk. 1, litra a), er opfyldelsesstedet sælgers forretningssted. Da sælger har forretningssted i Odense, er der for sa vidt værneting ved Retten i Odense efter EF-domskonventionens artikel 5, nr. 1.
Som anført i byrettens dom kan EF-domskonventionens artikel S. nr. 1, finde anvendelse, selv om sagsegte bestrider, at der er indgaet en aftale, j£ EF-domstolens dom 38/81 i Effer-sagen. Som anført i denne dom kan den nationale domstol fremme behandlingen af en sag, safremt den finder, at der foreligger momenter, som er karakteristiske for den påberåbte kontrakt.
Vurderingen af, om der i nærværende sag foreligger sådanne karakteristiske momenter, findes som udgangspunit ligeledes at burde afgøres på grundlag af konventionen af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (CISG), men da Danmark har taget forbehold for så vidt angår reglerne i (ClSG) konventionens del II om aftalers indgåelse, ma lovvalget afgøres på baggrund af bestemmelseme i lov om, hvilket lands retsregler der skal anvendes på løsørekøb af international karakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 24. oktober 1986 (Haagerkonventionen), som må antages også at finde anvendelse på spørgsmål om købeaftalers tilblivelse, jf. § 2 modsætningsvis. Sagsøger her under sagen gjort gældende, at sagsøgte afgav bestilling til sagsøgers agent på sagsøgtes forretningssted i Frankrig. På den baggrund skal fransk ret - efter dansk intemational privatret - anvendes ved bedømmelsen af, om der er indgået en aftale mellem parteme, jf. § 4, stk. 2, i sidstnævnte lov. Da Frankrig her ratificeret Konventionen af 11. april 1980 om aftaler om intemationale køb (CISG) i sin helhed, findes henvisningen til fransk ret at være en henvisning til denne konvention, jf. konventionens arhkel 1, nr. 1, litre b).
Under henvisning til de i byrettens dom nævnte omstændigheder sammenholdt med bestemmelseme i konventionens (CISG) artikel 11 og 18 finder landsretten, at kærende ikke her godtgjort tilstedeværelsen af sådanne momenter, som ken siges at være karakteristiske for den påberåbte kontrakt.
Det tiltrædes herefter, at byretten her afvist sagen
[...]}}
Source
Published in Danish:
- UfR, 1998, 1092-1094
Commented on by:
- Joseph Lookofsky, UfR, 1999, 6-10
- Morten Midtgaard Fogt, Le Dalloz, 1999, n.40, 360-361
- Morten Midtgaard Fogt, IPRax, 2001, 358-364}}