Data
- Date:
- 01-07-1992
- Country:
- Denmark
- Number:
- 104/1990
- Court:
- So- og Handelsrets Domme (The Maritime and Commercial Court of Copenhagen)
- Parties:
- Centramed Medizintechnik Handelsgesellshaft mbH & Co. KG v. Chr. Bardram Health-Care Worldwide ApS
Keywords
JURISDICTION - 1968 BRUSSELS CONVENTION - JURISDICTION OF COURT FOR PLACE OF PAYMENT OF PRICE
Abstract
A German buyer and a Danish seller had concluded a contract for the sale of plastic gloves. A dispute arose and in the course of the proceedings the matter of jurisdiction of the Danish court was raised.
Applying Art. 5(1) of the 1968 Brussels Convention the Court held that it had jurisdiction since, according to Danish law as well as to Art. 57 CISG, the obligation to pay the price had to be performed at the creditor's place of business (in the case at hand: the seller).
Fulltext
[...]
Sagsogtes advokat har til stotte for, at de selvstændigt nedlagte påstande admitteres, og at der gives dom for disse forud for afgorelsen af hovedsagen, i forste række gjort gældende, at der ifolge EF-domskonventionens art. 5 nr. 1 er værneting for sagsogtes krav på betaling for vareleverancer i Danmark, idet kravet vedrorer et kontraktsforhold, hvis forpligtelse - sagsogerens betaling af fakturabeløb - skal opfyldes på sagsogtes forretningssted i Danmark. At dette er tilfældet, fremgår af sagsogtes fakturaer, både den, der angår denne sag, og tidligere fakturaer. Dette resultat folger tillige af dansk rets almindelig regel, hvorefter pengeskyld er bringeskyld, og af international kobelovs art. 57, stk. 1 a, hvorefter kober som hovedregel er forpligtet til at erlægge betaling på sælgers forretningssted, i dette tilfælde Svend borg. Der er derfor værneting for kravene i Danmark. At der også for sagsogtes erstatningskrav er værneting i Danmark, folger af domskonventionens art. 5 nr. 3.
[...]
Retten skal udtale:
Det samhandelsforhold, der har bestået mellem denne sags parter, findes i det hele at have haft sin nærmeste tilknytning til sagsogtes forretningssted, hvorfra de af aftalerne mellem parterne omfattede varer skulle leveres, og hvortil betaling for varerne efter sagsogtes forretningsbetingelser skulle ske.
Det må anses for at folge af det anforte, at dansk et er anvendelig på parternes tvist, og at der med hensyn til sagsogtes selvstændigt fremsatte fakturakrav er værneting her i landet efter EF-domskonventionens art. 5 nr. 1. Retten tager derfor dette krav under påkendelse. Det forhold, at parterne i ikke ubetydeligt omfang har fortsat deres samhandel, efter at tvist var opstået i januar 1989 i forbindelse med en enkelt, påstået mangelsbehæftet, leverance, og at sagsogeren i hele denne periode indtil sagsogtes leverance i januar 1992 stedse har betalt for leverancerne, uden at sporgsmålet om modregning har været rejst, findes at bevirke, at sagsogeren må anses for uberettiget til uvarslet at foretage modregning som sket i det under sagen omtvistede krav.
Da sagsogtes fakturakrav er ubestridt af sagsogeren, tages sagsogtes påstand vedrorende dette krav til folge, således at fuldbyrdelse kan ske uden sikkerhedsstillelse i medfor af retsplejelovens par. 480, stk. 1.
Hvad angår sagsogtes selvstændigt rejste påstand om erstatning, er det rettens opfattelse, at der også for denne vil være værneting her i landet, jfr. for så vidt EF- domskonventionens art. 5 nr. 3. Da kravet er bestridt, skal sagkyndige dommere medvirke ved påkendelsen, jfr. retsplejelovens par. 9 a, stk. 2. Behandlingen af denne påstand henskydes derfor til domsforhandlingen i hovedsagen.
Der tages først stilling til sporgsmålet om sagsomkostninger i forbindelse med hovedsagens afgorelse.}}
Source
Published in Danish:
- Ugeskrift for Retsvaesen (UfR), 1992, A, 920-923
Commented on by:
- A. Philip, Kommentarer til en international privatretlig dom, Ugeskrift for Retsvaesen (UfR), 1993, B, 184-186}}