Data
- Date:
- 22-01-1996
- Country:
- Denmark
- Number:
- B-3112-95
- Court:
- Ostre Landsret Kobenhavn (Eastern High Court)
- Parties:
- Unknown
Keywords
JURISDICTION - 1968 BRUSSELS CONVENTION - JURISDICTION OF COURT FOR PLACE OF PAYMENT OF PRICE
PLACE OF PAYMENT OF PRICE (ART. 57(1)(A) CISG) - SELLER'S PLACE OF BUSINESS
Abstract
A Danish seller and a German buyer concluded a sales contract. The seller brought an action against the buyer to recover the purchase price and a question of jurisdiction arose.
The Court applied Art. 5(1) of the EC Convention on Jurisdiction and the Enforcement of Judgments in Civil and Commercial Matters (Brussels 1968) which states that a person domiciled in a Contracting State may be sued in the Court for the place of performance of the obligation in question (in the case at hand: payment of price). The Court held that Danish law and as such CISG was the applicable law to determine the place of payment.
Under Art. 57(1)(a) CISG, in the absence of a contrary agreement between the parties, the buyer must pay the price at the seller's place of business; therefore, Danish courts had jurisdiction to hear the case.
Fulltext
Glostrup Rets kendelse af 25. oktober 1995.
Under denne sag, der er anlagt den 31. januar 1994, har sagsoger påstået sagsogte tilpligtet at betale 2.040.064,07 kr. med tillaeg af naermere angivne renter. Kravet, der senere er nedsat, vedrorer betaling for leverancer i henhold til en raekke fakturaer, udstedt af Dansk Rattan A/S i tiden 23/4 - 28/8 1992, hvilke fakturaer i henhold til aftale mellem sagsoger og Dansk Rattan A/S af 22. december 1987 er tiltransporteret sagsoger som led i en faktureringsordning. Firmaet Dansk Rattan A/S er siden taget under konkursbehandling. Sagsogte har principalt påstået sagen afvist, da der ikke er vaerneting her i landet.
Sagsogte har subsidiaert påstået frifindelse, dels fordi transporterne ikke er behorigt meddelt sagsogte, dels fordi der foreligger modregningskrav, der overstiger det indtalte krav, i form af leverancer fra sagsogte til Danish Rattan A/S, ligesom de indtalte krav i vidt omfang vedrorer varer, der er leveret som erstatning for tidligere varer, der er betalt, og endelig at der er mangler ved en raekke leverancer. Retten har udskilt sporgsmålet om rettens kompetence til saerskilt behandling.
Sagsoger har påberåbt sig EF-domskonventionens artikel 5 nr. 1.
Sagsoger har videre påberåbt sig en skrivelse af 17. december 1993 fra sagsogtes tyske advokat, hvori det blandt andet hedder: 'Die Muttergesellschaft unserer Mandantin hat ihren Sitz in Dänemark. Vor diesem Hintergrund sehen wir keine Schwierigkeiten, einen Rechtsstreit vor dem für den Sitz der Fa. Danish Rattan zuständigen Gericht zu führen', idet sagsoger har gjort gaeldende, at der herved er indgået en værnetingsaftale.
Sagsogte har gjort gaeldende, at der ikke foreligger noget kontraktforhold mellem denne sags parter, hvorfor sagen i medfor af artikel 5 nr. 3 må anlaegges ved sagsogtes vaerneting i Flensborg.
Sagsogte har videre gjort gaeldende, at den af sagsøger påberåbte skrivelse af 17. december 1993 fra sagsogtes tyske advokat, ikke er en værnetingsaftale, men alene en udtalelse om, at sagsogte ikke ville have saerlige vanskeligheder, dersom der blev anlagt sag her i landet.
Retten skal udtale:
Retten kan tiltraede, at der ikke ved naevnte skrivelse af 17. december 1993 er indgået vaernetingsaftale. Kravet støttes pa en transport fra den oprindelige fordringshaver til sagsoger, således at sagsoger er indtrådt i det kontraktforhold, der bestod mellem Dansk Rattan A/S og sagsogte. Da sagsoger således er indtrådt i det mellem sagsogte og firmaet Dansk Rattan bestående kontraktforhold, findes kravet at vaere omfattet af EF-domskonventionens artikel 5 nr. 1. Retten har ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang sagsogers krav består.
Det bemaerkes videre:
Efter artikel 5 nr. 1 er det herefter afgorende, hvor betalingsforpligtelsen skal opfyldes.
Da det drejer sig om et internationalt kob, vil sporgsmålet vaere at afgore i henhold til CISG (Den Internationale Kobelov), der i 1990 blev ratificeret af såvel Tyskland som Danmark. Ifolge denne lovs artikel 57 skal betaling ske på saelgers forretningssted, når intet andet er aftalt. Da det ikke er godtgjort, at andet er aftalt, er opfyldelsesstedet således her i landet, således at hervaerende ret er kompetent,
Ostre Landsrets kendelse.
Idet landsretten kan tiltraede, at sagsogtes betalingsforpligtelse er omfattet af EF-domskonventionens artikel 5 nr. 1, og at opfyldelsesstedet er i Danmark,
bestemmes:
Den påkaerede kendelse stadfaestes.}}
Source
Published in Danish:
- Ugeskrift for Retsvaesen (UfR), 1996, 616-617}}